Station: [06] Starigard / Oldenburg i krig

  • Oldenburger Wallmuseum

Truslen fra danskere, frankere og slaviske nabostammer hørte for beboerne på borgen Starigard til hverdagen. Det kom ofte til krigeriske sammenstød. Størstedelen af de kæmpende var almindelige bønder, som ham der ses her til venstre i denne gruppe figurer. Disse fodfolks bevæbning bestod af værktøj fra dagliglivet, som kunne fremstilles hurtigt og billigt. Knive og smalle økser fandtes i ethvert hus, bue og pil samt spyd blev benyttet til jagt. Kun få af dem havde et lille skjold til beskyttelse.

I store borge som Starigard var der også rytterkriegere. De stammede fra en højere social klasse. Deres udstyr var af en bedre kvalitet og også dyrere. Det var dyrt at erhverve og holde en hest. Rytterkrigere var bevæbnede med sværd. Disse værdifulde tveæggede hugvåben kom i den tidlige middelalder fra de frankiske områder i vest, ofte via Skandinavien til de slaviske områder. I det 10. århundrede regnedes indskrifter som Ulfberth eller Ingelred for at være en slags kvalitetsstempel. De gav oplysning om våbensmeden eller hans værksted. Til beskyttelse havde rytteren et stort træskjold, hvor skjoldbulen af jern beskyttede hans hånd. Et læderpanser sikrede rytteren mod pile eller sværdhug. I sjældne tilfælde havde de en ringbrynje af jern og en hjelm. I det vestslaviske område ansås den spidse, koniske hjelm med nasal, dvs. næsebeskytter, for at være typisk.

 

I vitrinen til venstre for dig ser du ridesporer, stigbøjler og bidsler, der var typiske for slavisk rytterudstyr. Hestesko havde allerede været kendt siden det 8. århundrede, men blev sjældent benyttet. Til de hyppigste fund hører pilespidser. Typen af pilespidser giver oplysninger om, hvor angriberne kom fra.