Station: [11] Hedenskab

  • Oldenburger Wallmuseum

Oprindelig var slavernes trosforestillinger en ren naturreligion, hvor hellige kilder og andre besjælede genstande i naturen blev tilbedt

De hedenske forestillinger om verdens opbygning ser du i vitrinen til højre. Gudernes rige hersker over de levendes og de dødes rige. Hellige heste var formidlere mellem menneskenes og gudernes verdner. Skæbnen afhænger i slavernes trosforestilling af guderns gunst.

Slaverne ved det nordvestlige af Østersøen holdt i lang tid stand mod den kristne mission. Trods indflydelsen fra den omgivende kristendom udviklede deres religion sig fortsat. På stammeniveau udførte medlemmer af præstekasten offentligt trosritualer i hellige lunde, templer eller på kultsteder.

På kortet på tavle nummer 27 er vist de hedenske templer og kultcentre, man har fundet.

Foruden at tyde orakler skulle præsterne også som en del af deres trosritualer bringe høst- og dyreofre. I Starigard har man fundet rituelt gemte hesteknogler.

Gudebilleder fandtes både som store skulpturer og som små figurer til personlig brug, man kunne have i lommen. De slaviske vagriere har tilbedt den skikkelsesløse gud Prove på Wienberg.

Vend dig nu mod den store kultfigur til venstre for dig.

Dette er rekonstruktionen af det hedenske alter, som slaverne rejste efter den store opstand mod det kristne, tyske overherredømme i år 983 på nøjagtigt det sted i borgen, hvor alteret i den første kristne kirke tidligere havde stået.

Det er ikke kun symbolet på den hedenske tro, der endnu er dybt rodfæstet i den almindelige befolkning, men også et tegn på slavernes triumf over de tyske fyrsters magtkrav.