Station: [17] Forarbejdning af ædle og uædle metaller

  • Oldenburger Wallmuseum

Et typisk træk ved en tidlig bymæssig bebyggelse som Starigard var, at der fandtes værksteder til forarbejdning af ædle og uædle metaller. Under nummer 5 ser du en lille støbedigle af sten. Støbediglen er et af de hyppigste beviser for, at her har arbejdet finsmede. Da sten er et materiale, som ikke tåler de høje smeltetemperaturer for guld eller sølv, støbte finsmeden disse forme til med bly eller tin. Af de modeller, der fremstod på den måde, tog han aftryk i ler, og ved hjælp af dem blev så det rigtige smykke af guld eller sølv lavet. Lerformen blev ødelagt ved denne metode, men modellen af bly eller tin kunne benyttes flere gange.

Mange smykker fremstillede finsmeden dog også som drevet arbejde. En stor del af de typiske tindingeringe til kvinder var hulringe, som blev drevet af sølv- eller bronzeblik. Kvinderne bar disse tindingeringe, som du ser i vitrinen under nummer 8, ved tindingerne, idet de enten var syet på hovedtørklæder eller hårbånd. Antallet af ringe, og hvilket materiale, de var lavet af, afspejlede kvindens sociale rang.

Der kunne være loddet fine tråde eller små kugler på, det forhøjede smykkets værdi.

Foruden guld og sølv fremstillede håndværkerne dog også smykker af bjergkrystal, karneol, rav eller glas.

Råstofferne til smykkefremstilling måtte importeres. Glas indførte man fra Rhinlandet eller fra Middelhavsområdet, rav fra de baltiske lande, og til sølvsmykker brugte man arabisk møntsølv.