Station: [22] Øen med den slaviske havneby

  • Oldenburger Wallmuseum

Vi befinder os nu 1000 år tilbage i tiden i middelalderen i en lille landsby. Træhusene, som menneskene boede i dengang, er blevet rekonstrueret af arkæologerne ved hjælp af jordfund. Her i vores landsby finder du de forskellige hustyper - som de kan have set ud.

Din vej gennem landsbyen fører dig forbi vores haver, som ikke tidligere var almindelige i denne form. Urtekoner og lægekyndige søgte deres blade, kviste og urter i omgivelserne, men holdt stedet hemmeligt. Først da der opstod klostre, blev læge- og giftplanter, altså lægemiddelplanterne, plantet og kultiveret i klosterhaverne.

Landsbyen består af 6 hytter og et bådeskur, en såkaldt naust, der anvendes som vinterlager for vores skibe.

Træ til husbyggeri blev fældet i træets hvileperiode fra efteråret til først på vinteren, fordi træet var bedre beskyttet mod svampeangreb, når der ikke var saftstigning, og dermed var træets kvalitet bedre.

Træstammerne blev bearbejdet med det samme, fordi de i frisk tilstand var lettere at spalte til brædder med en økse end lagret træ. Revner på grund af træets tørhed var uden betydning ved husbyggeri.

Dengang foretrak man egetræ til husbyggeri, fordi det er en hård træsort, der alligevel er elastisk. Egetræ er meget vejrbestandigt, men selv egetræspæle kan efter 20-30 år rådne i nærheden af jordoverfladen på grund af det skiftende vejr mellem sommer og vinter.

Fem af husene er bygget i svellekonstruktion som huset til venstre for dig. Denne konstruktion opnår sin soliditet på grund af de omløbende sveller forneden og de omløbende ankerbjælker for oven, som bærer tagets vægt, et såkaldt spærværkstag. På den måde behøves ingen støtter inde i det indre af huset. Desuden kunne man lægge brædder over de omløbende ankerbjælker, og man fik så et ekstra rum til forråd, som skulle opbevares tørt. Husets møblement består af enkle borde, bænke og stole, hvor pladerne er høvlede brædder og benene er tykke grene.

Væggene i det hvide hus ved siden af består i modsætning til alle andre huse af flettede vidjeris ligesom vores havehegn. Derefter blev ler blandet med hestemøg og strå og strøget på væggen. Som beskyttelse mod regnen blev husvæggene kalket. I det indre af huset ser du en fiskestang, som de blev brugt for 1000 år siden.

På landsbypladsen ser du to huse til. Huset til højre er væverens hus. Der står en af den slags væve, som slaverne brugte. Udspændingen af trenden sker ved hjælp af små sandsække, der hænges på i bundter forneden. Det færdigvævede stof rulles opefter. Trådene, der er spundne af fåreuld, farvede man med planter.

I det næste hus er der flyttet en tømrer ind. Til tømrerens vigtigste redskaber hører drejebænken og en trækkebænk. Her kunne man klemme træstykker fast, så man kunne arbejde frit med begge hænder og fremstille skeer og andre redskaber.

De to huse fremme ved havnen er bygget af egetræ. I dem boede der en købmand og en sømand. Tagene er tækket med rør, et byggemateriale, der på grund af sin varmeisolerende egenskab stadig i dag anvendes i vores region. Tagspånene på det andet tag er lavet af lærketræ.