Station: [2] KAFFENS UDBREDELSE
Kaffens historie er tæt forbundet med det afrikanske kontinent. På landkortet viser de røde pins provinsen Kaffa i Etiopien. Det etiopiske højland gælder i dag som den vigtigste kaffesorts oprindelse, Coffea Arabica.
I det 12. århundrede bragte arabiske købmænd bærerne til Jemen. Den grønne nål viser, hvor Jemen ligger. Rejsen til Jemen var meget lang og der var mange bær, der blev dårlige på rejsen. For at undgå det valgte de at transportere hele kaffeplanter og plante dem i højlandet. På den måde opstod der i det 15. århundrede en kunstvandet kaffeplantage i Jemen.
Den gule nål på kortet viser den anden vigtige kaffesorts oprindelse: Coffea-Canephora, kaldet Robusta. Den stammer oprindeligt fra Uganda. Robusta-planten vokser hurtigt, den trives i lavlandet og indeholder dobbelt så meget koffein som Arabica-planten. Robusta-bønnerne har dog mindre aroma.
Koffeinen virker mod skadedyr og dermed er Robusta-planten på grund af sit høje koffeinindhold meget modstandsdygtig og mere ”robust” end Arabica-planten.
Muezzin Havnebyen Mokka udviklede sig til en af de vigtigste omladningspladser i Jemen. Mokka var nemlig i lang tid den eneste havn i den arabiske verden.
Som årene gik blev havnebyen derfor også en betegnelse for kaffebønnen og en helt bestemt kaffedrik: den arabiske mokka.
Allerede i det 15.århundrede drak folk kaffe på gader og pladser her. Denne skik er repræsenteret i udstillingen med det perlemor besatte objekt af træ: en orientalsk skopudserstation. Mens skoene blev pudset nød kunden en arabisk mokka serveret på messingfadet af skopudseren.
Foto: © Kaffeemuseum Burg

