Station: [16] Pottemagere

  • Oldenburger Wallmuseum

Indtil det 9. århundrede fremstillede hver husholdning selv de lerkar, de havde brug for. De frem­stilledes ved, at ler blev lagt i pølser over hinanden, formet og tørret. Denne teknik kalder man pølseteknik. Derefter brænder man karrene i brændegruber ved lav temperatur. På grund af deres ujævne overflade er det svært at lave dekorationer på dem. Desuden går de meget let i stykker.

Også andre håndværk, som du kan se i de efterfølgende vitriner, startede som hjemmeproduktion til eget brug.

Med opkomsten af borgbyer i det 10. århundrede steg efterspørgslen og handelen med brugs­genstande. Hjemmeproduktionen udviklede sig til håndværk. Specialiserede håndværkere frem­stillede nu varer til andres behov og tjente derved til deres livsunderhold. Den pragtkeramik fra Oldenburg, der vises i denne vitrine, er fundet af arkæologer helt i Byzanz og er et eksempel på denne udvikling.

Specialiseringen af pottemagerhåndværket begyndte med en hårdere brænding af karrene og formgivning på et underlag, der kunne dreje, forgængeren for nutidens drejeskive. De drejede kar var dekorerede med kamfurer. Hertil brugte håndværkeren en pottemagerkam med tænder. Drejede man drejeskiven hurtigere, efterlod tænderne dybe riller som bånd på overfladen, de såkaldte kamfurer.

Et andet tegn på specialisering er mærkerne i bunden af karrene. Du kan se nogle af dem på tavlen til højre for vitrinen.