KAFFE OG KOLONIALISME @museum.de

I lang tid kom kaffen udelukkende til Europa fra Jemen, fordi der var pålagt dødsstraf for enhver, der fjernede kaffeplanter eller bær fra plantagerne. Desuden var de eksporterede kaffebønner efter bearbejdningen ikke spiredygtige. Der var altså ikke nogen, der kunne dyrke deres egen kaffe.
Det lykkedes den arabiske verden at opretholde et monopol på kaffe i næsten 300 år.

Først midt i det 18.århundrede tog nederlandske købmænd kaffeplanten med til deres kolonier i Indonesien for at plante den der. Som tiden gik fik også alle andre kolonimagter fingre i kaffeplanten. I forbindelse med kaffedyrkningen handlede man med slaver, der blev tvunget til at arbejde i plantagerne.

Arven efter den europæiske og tyske kolonialisme fremgår tydeligt i begrebet Kiboko. Stadig i dag hedder den tørrede råkaffe i Østafrika Kiboko. Det er også navnet på den flodhestepisk slaverne blev pisket med på kaffeplantagerne.
I det tyske kolonialleksikon fra 1921 anbefales pryglestraf med Kiboko som middel til at give et ”kulturelt løft til de indfødte”.

I dag dyrker man kaffe i omkring 75 lande, der i de fleste tilfælde ligger omkring Ækvator.