Station: [8] SPEICHERSTADT I FRIHAVNEN


Hvorfor var kaffehandlen så vigtig for Speicherstadt? Det skyldes frihavnen, der har eksisteret i Hamborg siden 1888. Du kunne importere alle udenlandske varer uden skatter igennem frihavnen, hvor du kunne opbevare og bearbejde dem toldfrit. 
Speicherstadt var den del af frihavnen, hvor man opbevarede særligt værdifulde og følsomme varer som for eksempel kaffe. Frihavnen eksisterede frem til 2012.

Da kaffe stadig blev leveret som stykgods, altså sækkevis, transporterede man sækkene fra de store lastskibe på mindre lastskibe, eller pramme, som de hedder. For at transportere sækkene ind i pakhuset brugte man hydrauliske hejseværk, der befinder sig på vandsiden af bygningen. Oppe på taget kan du stadig i dag se spilværket på nabohusene.
Den store bog på den store skrivepult stammer fra midten af sidste århundrede. Her førte men bog over kaffen. Købmanden skrev alle informationer om forretningsforholdene op i bogen for senere at kunne forfølge alle processer. Pulten står mellem to container-skibsmodeller, der begge er udlånt fra Internationale Maritime Museum Hamburg. 
Indførelsen af containere i 1970´erne indledte afslutningen på den traditionelle brug af Speicherstadt. Containerne kunne man nemlig ikke transportere hertil ad vandvejen. I stedet kørte man containerne med lastbil til en af indgangene til pakhuset, de såkaldte luger. Her læssede man sækkene af og trak dem ind i bygningen med hejseværket. Eftersom man ikke kunne bruge gaffeltruck i bygningen bygede man ud til Elben haller til paller og gaffeltrucks.
I dag bliver det meste kaffe transporteret løst i store containere. Rigtig god kaffekvalitet ankommer dog stadig i sække i dag.

Foto: © Kaffeemuseum Burg