Station: [a] VELKOMST
Hjertelig velkommen i Hamborgs Speicherstadt.
Du befinder dig her på kaffemuseet og Kaffemusseum Rösterei Burg.
Pakhuset du nu står i blev opført til opbevaring af kaffe. Med sine enorme bjælker af massiv eg er det en vigtig bestanddel af Speicherstadt-kvarteret, der står på UNESCOs liste over verdenskulturarv.
I 1990´erne brugte man stadig stueetagen i pakhuset til opbevaring og bearbejdning af kaffe. I dag finder du her vores café og butik, hvor du kan købe lækre ting at tage med hjem fra dit besøg.
Når du går over til vandsiden kan du se vores vigtigste udstillingsobjekt: vores historiske tromlerister fra 1930´erne, der opvarmes med gas. Med den rister vi vores egen Burg-kaffe.
Du når frem til museet, når du drejer til venstre ved risteriet, igennem døren og ned i kælderen.
På vej ned i kælderen ser du historiske fotografier fra 1883. De viser, hvordan der så ud her før Speicherstadt blev opført. Hamborg by havde dengang givet fotografen Georg Koppmann til opgave at dokumentere bydelen før den med opførelsen af Speicherstadt gennemgik en stor forandring.
For enden af trappen finder du indgangen til kaffemuseet på venstre hånd. Museet er beliggende i en for Speicherstadt typisk kælder, der er præget af hvælvinger. Her viser vi dig kaffens verden og du kan lære mere om primadonnaen blandt nytteplanter.
Oplev hvad god kaffe vil sige og nyd efterfølgende frisk ristet Burg-kaffe.
Velkommen indenfor!
Foto: © Kaffeemuseum Burg

