Station: [12] FRA SÆK TIL SILO


Ved smagsprøvebordet ser du et stort fotografi af havnen fra 1992. På højre side ser du det første byggeri i Speicherstadt, der opstod fra 1885 til 1888. Vores pakhus, kaffepakhuset fra 1896, hører til det andet byggeri og fremgår af fotografiet. 
I forgrunden ligger det tidligere kaffelager, der er markeret med en rød nål. Man grundlagde kaffelageret i 1956 og den første silo til løs råkaffe blev taget i brug i 1975. Otte år senere kunne virksomheden tage de tre høje grønne siloer i brug. På billedet befinder de sig til højre for den første hvide silo.

Først tømte man dengang de nyankomne kaffesække i siloerne. I 1989, altså 14 år efter opførelse af den første kaffesilo, ankom den første container med løs kaffe til Hamborg. I dag leveres det meste kaffe løst i containere.
Eftersom Speicherstadt ikke egner sig til containertransport måtte lagring og bearbejdning af kaffe flytte til Wilhelmsburg på den anden side af floden Elben. Med planlægning af HafenCity blev alle bygninger til lagring af kaffe revet ned. 
I dag står der i stedet et ellipseformet tårn mellem Magellanterrassen og Überseequartier på det, som i dag hedder Coffee-Plaza, som er tegnet af den amerikanske stjernearkitekt Richard Meier. 

Foran indgangen til tårnet står der en 5 meter høj skulptur: en kaffebønne af bronze lavet af kunstneren Lotte Ranft fra Østrig. Skulpturen er finansieret af Neumann-Kaffee-Group, en af de største råkaffe virksomheder i verden, der har har sit hovedsæde her.

Foto: © Kaffeemuseum Burg