KAFFESKAT OG KAFFESNUSER @museum.de

Fra midten af det 18. århundrede var kaffe ikke kun forbeholdt adlen, men havde nået borgerskabet. Kaffeforbruget var opadgående. Eftersom Preussen havde brug for penge indførte Frederik den Store i 1766 forbud mod privat import af kaffe. Det var udelukkende staten, der måtte indkøbe kaffe. I 1780 indførte Preussen til og med følgende straf for at riste kaffe: ”Det er forbudt for enhver at riste kaffe i husene eller noget som helst andet sted og det er forbudt at føre nogen anden kaffe end den fra kongen.”
Der blev engageret såkaldte kaffesnusere, som tidligere havde været soldater, der ikke længere var krigen mægtig. Kaffesnuserne måtte trænge ind i huse og lejligheder og undersøge, om der befandt sig ristet kaffe på stedet.
Efter Friedrich II.´s død forsvandt kaffeforbuddene i Preussen. I stedet blev der indført importtold ved grænserne.

Godt 150 år senere i sommeren 1948 er kaffeskatten en national, tysk forbrugerskat. Frem til 1953 udgjorde skatten 10 D-mark per kilo ristet kaffe. Ved grænsen mellem Belgien og Tyskland opstod der bevæbnede kampe mellem toldere og smuglere. Der faldt sågar skud og folk blev dræbt.
I tolden i Hamborg havde de helt op i 1950´erne en tjenestehund, der var uddannet til at spore kaffe.
I dag ligger den nationale tyske forbrugerskat på ristet kaffe på 2,19 EUR per kilo. Den tyske stat modtager omkring en milliard euro årligt i kaffeskat. Ud over forbrugerskatten beregner man i Tyskland 7 procent moms på ristet kaffe. Kontrollen af mængden af ristet kaffe hos risterierne hører stadig i dag ind under toldernes opgaver.

Kun få andre stater beskatter forbruget af kaffe. I Europa er det ud over Tyskland også Belgien, Litauen, Danmark, Norge, Schweiz og Grækenland.